Sider

torsdag den 29. december 2011

Røde forsøg på at miskrediterer den tidl. regering




Rød regering med støtteparti synes koncentreret om at få pisket en folkestemning op mod ikke blot den politik, som den tidligere regering stod for, men også mod ministrene i denne regering.

Mon ikke at Helle Thornings skattesag, og dermed afsløringen af, at hun personligt havde skatteunddraget for et mindre 6 cifret beløb har været hovedgrundlaget for de forsøg, der nu er indledt fra flere røde ministre's side støttet af enhedslistefolketingsmedlemmer.

Jeg tænker i den forbindelse på den uhyre mistænkeliggørelse, som socialisten, den nuværende skatteministeroffentligt har spredt om, at den tidligere skatteminister, dennes journalistiske medarbejder og departementschefen for skatteministeriet på en eller anden måde har forsøgt at påvirke Skat København's skattemæssige behandling af ægteparret Helle Thornings selvangivelser, og senest på de beskyldninger, der konkret er rettet mod den tidligere statsminister og den tidligere forsvarsminister for at føre folketinget bag lyset.

Lad mig tage Helle Thorning skattesagen først.

Hun har alene sig selv at takke for, at den ikke har kunne foregå alene mellem hende og hendes mand på den ene side og Skat København på den anden side.
Der blev imidlertid lækket oplysninger til det offentlige, og Helle Thorning valgte en overgang at diskutere skattesagen offentligt, indtil en forventet kendelse fra Skat København forelå, for så meddelte hun lakonisk at kendelsen var en pure frifindelse og dette ganske uagtet at kendelsen på omkring 9 sider blandt andet afdækker skatteunddragelse fra hendes side for et  mindre sekscifret beløb.
Uagtet, at BT angiveligt har fået fingrene i denne kendelse vil en gennemgang deraf ikke kunne give grundlag for at afgøre, om kendelsen var korrekt eller f. eks., om der blev set med partipolitiske "venlige" øjne på sagen fra Skat Københavns side.

Det undrer mig, at selveste skattedirektøren for Skat København har været sagsbehandler i skattesagen.

Dermed synes den pågældende sag, der i skatteteknisk henseende er temmelig triviel og enkel, bevidst at være løftet op til lederniveau.

  • Om det skyldes den offentlige polemik om sagen eller en special interesse fra skattedirektørens side for, hvorledes dennes angivelige partiformand blev lignet skal jeg ikke kunne sige.


Hvad der undrer mig mere er, at skattedirektøren i et notat nu indikerer, at der er forsøgt påvirkning fra skattedepartementet/ministers side.

Den nuværende skatteminister kommer så sin røde regeringsleder til undsætning og sætter en kommissionsundersøgelse i gang rettet ikke mindst mod den tidligere skatteminister med henblik på en potentiel rigsret.

Den anden sag er om Irakkrigen

Det er ikke ukendt, at de røde var imod, at Danmark deltog i denne krig, men det gjorde Danmark med det flertal som en sådan beslutning forlanger.
Under og efter denne krig har den tidligere regering været bombarderet med slet skjulte antydninger af  at have givet urigtige og mangelfulde oplysninger til folketinget derom, herunder om fangeudleveringer til de irakiske myndigheder.
Fra Enhedslisten er der på det sidste lydt påstande om, at den tidligere statsminister bevidst talte usandt om det, at der var udleveret krigsfanger, og selvfølgelig begynder den nuværende udenrigsminister nu at kloge sig også med samme beskyldninger.
Nu er det ikke blot den tidligere regering de røde vil til livs. Det er også regeringschefen for den forrige regering Anders Fogh Rasmussen, som den nok gerne ser trukket igennem en rigsret sammen med den tidligere forsvarsminister.
---------------

For mig at se ligner det, at de røde går efter personerne, og ikke efter bolden, og dette gerne så eftertrykkeligt som muligt vel med det mål, at tilbagevinde de mange tabte vælgere, som de røde har kunne notere sig efter deres mildest talt uheldige overtagelse af regeringsmagten.

Nu er det en god gammel regel, at man ikke udtaler sig skråsikkert om noget negativt om andre mennesker.

  • Denne regel er nok fremkommet baseret på talrige erfaringer som mere eller mindre kyndige personer har gjort sig om det at dømme mennesker på forhånd.


Den første sag får det offentlige nok aldrig fuldt oplyst.
Dertil vil der sikkert være en stor politisk uvilje ved, at lade detaljerne offentliggøre således at kendelsens valør kan eftergås, og vi må nok leve med en eventuel mistanke om, at Skat Københavns kendelse måske var politisk og særligt gunstigt besluttet overfor den forestående nye statsminister.

Vi får måske aldrig at vide hvem der lækkede oplysningerne til offentligheden og hvordan dette lod sig gøre.
Var det på grund af eventuelt rod i papirerne i:
  • Skat,
  • hos parret HTS og de eventuelle personer, som disse lod læse en kopi,
  • hos parrets revisor eller hos personer, der med adgang til pågældendes kontor kunne få adgang til papirerne eller
  • hos rengørings- og eller renovationspersoner i forbindelse med bortskaffelse af papiraffald.
 Risikoen for, at offentliggørelsen af skattesagen og af, at der skulle foreligge en lang rapport ville nok i sig selv intensivere jagten derpå.

Hvis det bliver opklaret, så vil det være ekstra beklageligt, hvis årsagen kan henføres til den måde som parret havde håndteret kendelsen.

Lige så lidt som jeg forestiller mig at nogen tidligere ministre var involveret i disse sager på en måde i strid med gældende lov, lige så lidt kan jeg forestille mig, at departementscheferne for henholdsvis Skat og Forsvar har deltaget i ulovligheder.

Hos Skat har indblandingen med flere instanser imidlertid vist, at Skat tilsyneladende ikke har haft ordentlig styr på det ganske elementære i, at alle skatteydere behandles ens og af den/de sagsbehandlere, der nu er blevet disses sager tildelt, og dette burde føre til en grundig undersøgelse med henblik på at få fundet ud af, hvem der var ansvarlig for "særbehandlingen" således, at dette fremover kan udgås.

Anders Fogh, den nuværende natogeneral, vil de røde som sagt også helst rive i rigsrettet, og dette synes at passe den nuværende udenrigsminister særdeles godt.

Jeg ser fortrøstningfuldt frem til, at udenrigsministeren bliver gjort skammeligt til grin. Det vil måske kunne lære ham at styre sine ord og ikke beskylde nogen for noget som han ikke kan bevise.

I det hele taget ville det nok være befriende hvis de tidligere ministre, der nu forsøges revet eventuelt i rigsretten overvejer at indlede injuriesager mod de røde ministre og de røde folketingskandidater i øvrigt, der har rettet alvorlige beslykdninger mod dem.
.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar